Marts highlights

Lean Left

 

Marts-programmet for Jazzhouse er nu komplet. Koncerten med Daniel Lanois er udsolgt, men du kan stadig glæde dig til Carsten Dahl Experience, Chris Lightcap's Bigmouth, Lean Left (billedet), The Black Heart Procession m.fl.


Februar går på hæld, men du skal ikke vente længe på flere stærke koncerter i Jazzhouse. Marts byder nemlig på et væld af gode danske og internationale navne.

 

Blandt de store internationale navne finder vi den legendariske producer og musiker Daniel Lanois, hvis solo-koncert allerede er udsolgt. Der er dog fortsat billet til marts' øvrige koncerter, der tæller bl.a. den forrygende amerikanske kvartet Chris Lightcap's Bigmouth. Anført af bassist Chris Lightcap byder de på stærkt mix af inspiration fra Coleman, Velved Underground, afrikansk musik mm., og ensemblet tæller store amerikanske jazz-kapaciteter som Chris Cheek, Tony Malaby, Craig Taborn og Gerald Cleaver.

 

Glæd dig også til kraftfuldt møde mellem jazzens og punkens energi hos Lean Left - et projekt, hvor de to guitarister fra post-punkerne i The Ex møder jazzmusikerne Ken Vandermark og Paal Nilssen-Love. Spændende skal det også blive at opleve det genopståede The Black Heart Procession og deres dunkle kammermusik.

 

Carsten Dahl åbnede Vinterjazz med en fantastisk Paul Bley-hyldest. I marts vender han tilbage, denne gang med sit eget og meget roste Carsten Dahl Experience. En kvartet, der i sin tid opstod i netop Jazzhouse, og som tæller Jesper Zeuthen (altsaxofon) Nils Davidsen (bas
) og Stefan Pasborg (trommer). Dansk jazz af den allerfineste slags.

 

Af særlige arrangementer i marts bydes der også på endnu en omgang Autopsia, hvor man denne gang kan opleve ny musik fra SVIN, Last Lizard og HAJ300 i clash med video- og scenekunst. Og så byder vi i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival på Jazz Remixed-aften, hvor Steen Rock & ScratchMagic tager Herbie Hancocks musik under kærlig behandling. Aftenen markerer optakten til sommerens udsolgte Copenhagen Jazz Festival-koncert med netop Herbie Hancock. Og så kan du på fredag se frem til en særlig 8 års fødselsdagsmarkering fra det markante eksperimenterende pladeselskab Posh Isolation med masser af koncerter og DJs.

 

Mere info

 

03/03, kl. 21.00

8 Years of Posh Isolation

 

11/03, kl. 21.00
Jazz Remixed: The Sound of Herbie Hancock - feat. Steen Rock & ScratchMagic

 

17/03, kl. 21.00
Autopsia: SVIN / Last Lizard / HAJ300

 

22/03, kl. 20.00
The Black Heart Procession + Sam Coomes (US)

 

23/03, kl. 20.00
Carsten Dahl Experience

 

24/03, kl. 21.00
Chris Lightcap's Bigmouth (US)

 

25/03, kl. 21.00 [UDSOLGT]
Night of Heavy Sun: Daniel Lanois Solo (CA)

 

31/03, kl. 21.00
Lean Left (INT) + Andy Moor/John Butcher (UK)