JAZZNOW!
Profilen for den nutidige, improviserede og grænsesøgende musik. I JAZZNOW! kan du ofte opleve, hvordan elektronik og jazz mødes i en ny og eksperimenterende zone, som kan åbne vores musikalske horisont og stimulere fantasien. Under profilen JAZZNOW! er huset altid sat op til at levere de optimale rammer for den smallere og mere eksperimenterende kunst. JAZZNOW! er også den naturlige platform i Jazzhouse, hvor vi præsenterer vækstlaget, og her kan du følge, hvordan artister modnes og udvikles fra talenter til stjerner.

Verdensmusik i særklasse - Sær musik i verdensklasse!
Bazaar, der blev dannet i 1976, er uomtvisteligt et af landets mest personlige og velspillende bands, med en musikstil som ikke genfindes andre steder; der er kun ét band på den hylde, Bazaar ligger på: nemlig Bazaar.
Inspirationskilderne er velkendte: alt mellem himmel og jord, men syntesen er usædvanlig. Fordi Bazaar ikke insisterer på at kalde sig et jazz-orkester, bliver musikken ofte misvisende katalogiseret som folkemusik. Misvisende på trods af at musikerne rent faktisk kan spille "autentisk" næsten uden accent. Trods en indgroet modvilje mod at genrebetegne sin musik, er musikerne derfor modstræbende gået med til at kalde den for en slags verdens musik, men med et klassisk centrum, snarere end et udgangspunkt i jazzen; selvom Bazaar skylder jazzen meget.
Musikken spænder fra helt fri improvisation til tætte, ofte virtuose, selvstændigt gennemkomponerede stykker. Musikerne er ikke bange for noder, og bruger megen tid også ved nodepapiret for løbende at forny repertoiret. Orkestret´s koncerter er legendariske, og anmeldelserne har været begejstrede gennem dets treogtrediveårige levetid.
David (tidl. Jazzkælderen) kæler for de lækkersultne gæster. Han tilbyder sin berømte og elskede sushi. Spisningen starter kl. 19.00 og foregår på HERLUF - caféen i stueetagen på JAZZHOUSE.
Tilmelding til David på mail: topmandrake@yahoo.com senest 24 timer inden koncerten. Oplys venligst i mailen: Navn, koncertdato og antal kuverter.
Pris: 150 kr, som betales kontant eller på kort i baren. Bemærk venligst at drikkevarer købes særskilt.

JAZZHOUSE NATKLUB
Hver fredag og lørdag kl. 22.00
Hele sommeren
Niels Hemmingsens Gade 10
DK-1153 København K
ingen nyheder i denne liste