RELATED
Profilen for de musikalske oplevelser, som ikke er decideret jazz, men som vi med stolthed ønsker at du skal opleve netop her i denne smukke klub. RELATED er profilen for mere rock’ede artister, som finder inspiration i Jazzhouse’ intimitet og publikums respektfulde lydhørhed. Disse genreoverskridende musikoplevelser, som sætter sig på og imellem adskillige stole, finder du i RELATED. Det er af stor vigtighed for vores jazzhus og jazzmiljøets udvikling at vi OGSÅ holder tæt kontakt med den del af tidens musik, som ikke altid kan rubriceres som akustisk jazz.

Eric Gadd har siden sit kommercielle gennembrud i 1991 bevaret sin position Som en af Skandinaviens største pop-soul navne.
I august vendte svenske pop-soul-crooner tilbage med et album “Rise Up”, der fremstår som en vidunderlig og opdateret tidløs affære – præcis på samme måde som eksempelvis “Do You Believe In Me” og “My Personality”.
Så er der funky pop til folket. Den svenske crooner Eric Gadd er nemlig tilbage med en ny plade, hvor Stine Bramsen fra Alphabeat og Ida Corr medvirker. De to danske piger synger på albummets førstesingle, “I Can’t Wait”, fordi Gadd i følge en pressemeddelelse havde hørt dem i radioen og syntes, at de var “stærke og powerfulde vokalister”.
Selve albummet udkom den 16. august 2010 og har fået navnet “Rise Up”. Eric Gadd siger, at nøgleordet for indspilningerne har været samarbejde, fordi han i modsætning til tidligere plader har inviteret andre sangskrivere og producere med. En af dem er Martin Terefe, der blandt andet har siddet ved knapperne på Jason Mraz-hittet “I’m Yours”.
Om albummet siger Gadd: “Jeg ville have en fest. Der skulle være party og feel good-stemning på pladen efter en masse ’soul searching’ på mine forrige albums. Albummet er indspillet med band, og ideen var at skabe en live-fornemmelse à la det, man finder på albums fra Chic og The B-52’s”.
Eric Gadd spillede en udsolgt koncert i JazzHouse d. 2. september 2010 og gentager nu succéen.

JAZZHOUSE NATKLUB
Hver fredag og lørdag kl. 22.00
Hele sommeren
Niels Hemmingsens Gade 10
DK-1153 København K
ingen nyheder i denne liste