Det bedste fra jazzen og det bedste fra lyrikken samles og bindes sammen af aftenens vært i JazzNpoetry på Copenhagen JazzHouse. Tidens stærkeste forfattere præsenteres her i med- og modspil med udsøgte jazzmusikere. Det traditionsrige samarbejde mellem poesi og jazzmusik bliver her udfordret og kan opleves live midt på gulvet, med alt hvad dette indebærer af mulig magi.

Et månedligt arrangement, der byder på cremen af lyrikkens verden, smeltet sammen med toppen af jazzens. Publikum bliver ledt gennem aftenen af beatpoet Claus Høxbroe, og byder på en unik sammensmeltning af ord og musik, direkte på scenen samt videocollage af 2d visuals. Oplev bl.a. :
TINE BRYLD
Dansk socialrådgiver og forfatter, samfundsdebattør og rådgiver for unge i Danmarks Radio. Tine Bryld har især via sine radiosamtaler formidlet kontakt mellem det etablerede samfund og Christiania, BZ-erne og almindelige unge med kærestesorger eller uforstående forældre. Hun er prisbelønnet både for sine børne- og ungdomsbøger og for sin indsats gennem mere end 30 år med bl.a. radioprogrammet Tværs. Hun er kontroversiel, venstreorienteret og en bredt respekteret ekspert i børn og unge.
HENRY GRIMES (US)
Grimes har fået en revival, efter at han blev genfundet i 2002, hvor han havde været væk fra jazzscenen i 35 år. Historien er temmelig betagende: Bassist med rod i freejazzen mister sit instrument og bliver væk. Mange opfatter ham som død, og det bliver med tiden den gængse opfattelse, at han er gået til. I 2002 finder en socialarbejder ham på et lille værelse i L.A. Gamle venner og beundrere sparer sammen til et nyt instrument til legenden, som genopstår på jazzscenen. Han har spillet med en lang række af frejazzen og avantgardens fortropper, som feks. Marc Ribot, John Tchicai og Marilyn Crispell. Inden han "blev væk" spillede han med Albert Ayler, Don Cherry og Archie Shepp. Han spillede desuden med Sonny Rollins og Gerry Mulligan i mere straighte sammenhænge. I Danmark har man kunnet opleve ham i 2008 med Kresten Osgood og Pierre Dørge. I 2009 udkom albummet Henry Grimes Solo på ILK. Læs mere om legenden, der genopstod i pressefilen og links eller på www.henrygrimes.com
Hosted by CLAUS HØXBROE.
Musik af Clara Luise Bryld.
Video-akkompagnement af 2d visuals alias Lau Lindqvist og Kaare Svejstrup.
Se hvorfor DR2´s Smagsdommere d. 21. maj 2009 kaldte JazzN'Poetry i JazzHouse for en Perle.
Denne koncert er gjort mulig gennem fondstilskud fra Oticon Fonden.
Photo by Leo Lindberg.

JAZZHOUSE NATKLUB
Hver fredag og lørdag kl. 22.00
Hele sommeren
Niels Hemmingsens Gade 10
DK-1153 København K
ingen nyheder i denne liste