Swing Pigalle er en klub for alle elskere af swingmusikken fra 20’erne og 30’erne. Her skal danses, lyttes og spilles swingmusik af højeste karat. Swing Pigalle har desuden sin helt egen swing-sextet. Og bliv ikke overasket over at støde ind i en tryllekunster, en stepdanser eller en veludstyret absinth-bar. Følg roligt den røde løber ind i syndens bule….

Fronterne er trukket op denne sidste aften på Copenhagen Jazzfestival, mellem storbyens hårdtarbejdende og stærkt swingende New Orleans drenge i Six City Stompers og de gale og smukke klezmer musikanter i Mames Babegenush.
Denne aften bliver en kamp til stregen hvor du med fordel kan tage dine bedste danse sko på, for du vil blive revet rundt af New Orleans Grooves og Klezmer Rytmer.
Six City Stompers består af unge talentfulde og anerkendte musikere som sætter et fantastisk højt musikalsk niveau og bidrager med et frisk pust til den traditionelle jazzscene. De vandt publikums hjerter og førstepladsen ved "Europamesterskabet i New Orleans Jazz - Paris". Deres debutalbum ”Work Around the Rules” blev rost af anmelderne og købt af publikum, og de har de seneste år turneret i ind- og udland og spredt glæde med deres livsbekræftende musik.
www.myspace.com/sixcitystompershttp://www.sixcitystompers.dk/
Mames Babegenush er jiddish og betyder “Mors Auberginesalat”. Klezmer musikken de spiller er både manisk og melankolsk – fra balstyriske sirbaer til klagende valse. Mames Babegenush har igennem de seneste år spillet et hav af koncerter på steder som Carnegie Hall i New York, Det Kongelige Teaters Gamle Scene, Roskilde Festival sammen med Kenneth Bager og New York Gypsy Festival. Mames Babegenush spiller også på dette års SPOT festival, og desuden musik var med i denne sæson af Normalerweize på DR.

JAZZHOUSE NATKLUB
Hver fredag og lørdag kl. 22.00
Hele sommeren
Niels Hemmingsens Gade 10
DK-1153 København K
ingen nyheder i denne liste