Big Thief (US) - Jazzhouse

onsdag 25. oktober

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 180 dkk inkl. gebyr

Medarrangør: Smash!Bang!Pow!

Facebook event

I 00’erne satte Saddle Creek-selskabet Omaha og indiefolk-genren på landkortet med navne som Bright Eyes/Conor Oberst, Rilo Kiley og Two Gallants. Nyeste udstrømning, Big Thief, bruser med samme intenst melodiske kraft som forgængerne. Præsenteres i samarbejde med Smash!Bang!Pow!

Kvartetten Big Thief, som blev dannet i Brooklyn tilbage i 2014, har haft et usædvanligt travlt år. I maj 2016 udgav indiefolk-musikerne deres debutalbum med den beskedne titel ‘Masterpiece’. Herefter fulgte opvarmningstjanser for M. Ward og Yuck, inden de drog på en længere headliner-turné. Den inkluderede en fokuseret optræden her i København på en tætpakket Ideal Bar.

Allerede nu er Big Thief klar med albumopfølgeren, ‘Capacity’, og i den anledning besøger de Jazzhouse onsdag den 25. oktober. Live kombinerer frontkvinde Adrianne Lenker og hendes tre håndgangne mænd indiegenrens ambitiøse intensitet med den alternative folks ligefremme vellyd, sådan som man også kender det fra Saddle Creek-Godfatheren Conor Oberst.

Efteråret er spækket med fantastiske koncertoplevelser, og Big Thief er ingen undtagelse.

Jazzhouse