Cortex (NO) – Open Air - Jazzhouse

onsdag 12. juli

Dørene åbner: kl. -

Koncerten starter: kl. 19:00

Pris: Gratis

Medarrangør: Copenhagen Jazz Festival

Facebook event

Copenhagen Jazz Festival og Jazzhouses udendørsscene i Niels Hemmingsens Gade er igen i år dedikeret til hårdtslående danske navne og et par særligt udvalgte gæster fra USA, Japan og Skandinavien – inviteret af danske musikere. Kom med til free-, noise- og punkjazz på gadeplan mandag til fredag fra kl. 19.00. Der er fri entré, og det er tilladt at medbringe drikkevarer. Fra klokken 21.00 fortsætter aftenprogrammet inde på Jazzhouse.

Norske Cortex er en besjælet gruppe, som spiller energisk free jazz af høj karat. Med over 200 optrædener og fire albums i bagagen er den skandinaviske kvintet blandt de stærkeste navne på den norske jazzscene. Gruppens medlemmer er blandt de mest efterspurgte unge jazzperformere i Norge i dag. Hver især har de medvirket i bands som Bushman’s Revenge, Puma, PNL Large Unit, Team Hegdal, SAKA, Zanussi 5, Friends & Neighbors, Honest John og The Heat Death.

Efter en række turnéer i hjemlandet Norge og i det meste af resten af verden udgav kvintetten sit fjerde og meget anmelderroste album, ‘Live in New York’, på det portugisiske selskab Clean Feed Records i 2016.

Jazzhouse