David Thomas (US) + P.O. Jørgens

torsdag 28. september

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 100 dkk inkl. gebyr

Facebook event

To prominente musikskikkelser går sammen igen; i efteråret udgiver amerikanske David Thomas (Pere Ubu m.fl.) og danske P.O. Jørgens deres anden udgivelse ’Live Free or Die’, som de vil præsentere materiale fra i et enestående show på Jazzhouse.

David Thomas behøver næppe den store introduktion. Den amerikanske sangskriver og musiker er hovedsageligt kendt fra post-punkbandet Pere Ubu, som han siden 1975 har været det eneste faste medlem af. Han er dog også kendt for sit samarbejde med andre prominente musikere under navnet The Accordion Club, der ofte fortolker og går i dybden med Pere Ubus repertoire, samt sin solokarriere og ikke mindst evne til at være en del af utallige kunstneriske projekter på en gang – i alt fra musik, til teater, opera og forelæsninger.

Med andre ord er David Thomas en bredtfavnende kunstner. I sin musikfærden er hans særegne og højt pitchede måde at synge på dog hans absolutte vartegn: »Mr Thomas’s voice is that of a man muttering in a crowd. You think he’s talking to himself until you realize he’s talking to you.« – Greil Marcus.

Trommeslager og percussionist Peter Ole Jørgens, også kendt som P.O. Jørgens, spillede i 1970’erne med bl.a. John Tchicai, og har været en central figur på den europæiske improv-scene lige siden. Jørgens er især kendt for sin kreative og nyskabende brug af en lang række etniske slagtøjsinstrumenter og teknikker – en tilgang til sit virke, som har sat ham i stand til at bygge bro mellem den frie jazz og verdensmusikken.

David Thomas og P.O. Jørgens har samarbejdet siden 1996 i grupperne Grønland og David Thomas and The Foriegners, der udgav albummet ‘Bay City’ i 2001. I 2009 optrådte de for første gang som duo på Art & Food-festivalen i Hamborg, og kan nu igen opleves på en scene, når de holder releasekoncert for ‘Live Free or Die’ i Jazzhouse.

Når de to musikere mødes med hver deres kontinents musikscene- og traditioner bag sig, kan der ikke opstå andet end et yderst interessant musikalsk rum; deres nye album er en sangcyklus bestående af 11 individuelle kompositioner, som spænder fra det ultra harmoniske over foruroligende soniske sekvenser til rockende grooves. Jørgens og Thomas spiller på mere eller mindre mærkværdige instrumenter, nogle bygget af P.O. Jørgens selv til netop duoens lydunivers, og har ingen ringere end Teis Frandsen som lydmand. I en livekontekst skaber de sammen en ekstraordinær koncertoplevelse med projiceret video, der med instrumentariet udgør en hel scenografi – en oplevelse, man ikke må gå glip af.

OBS! Koncerten er siddende.

In English:
In some Fortean spacetime anomaly, there’s an exit ramp on The Great American Lost Highway that dumps you out just south of Helsingør, Denmark.  Maybe Pere Ubu’s David Thomas has to be driving the car to get you there, but Danish drummer P.O. Jørgens can tell you where it is. The two have partnered the album ‘Live Free Or Die’ coming out September 2017.

David Thomas is a writer, singer, songwriter, actor, producer and director within the self-proclaimed genre of the avant-garage and is the founder of the two legendary bands Rocket From the Tombs and Pere Ubu, and also a multitude of musical collaborations. Thomas is credited with rewriting the rules of both popular and experimental music since 1975.

Peter Ole Jørgensen aka P.O. Jørgens in a Danish composer, producer and musician mainly focused on drums, percussion and home build instruments. He’s been a central figure on the experimental music scene since 1974, where he started to work with John Tchicai. P.O. Jørgens has defined Danish experimental music for more than 40 years, releasing a stream of high-quality music on his own label Ninth World Music, including ‘Bay City’ with David Thomas in 2000, and composing over 50 scores for ballet, film and performances.

Jazzhouse