Here Lies Man (US) - Jazzhouse

lørdag 24. februar

Dørene åbner: kl. 20:00

Koncerten starter: kl. 21:00

Pris: 135 dkk inkl. gebyr

Medarrangør: smash!bang!pow!, Global

Facebook event

Bemærk: Koncerten foregår på Global, Nørre Allé 7, Nørrebro.

Afrobeat møder heavy metal og fuzzet psychedelia, når det amerikanske fænomen Here Lies Man indtager København med deres stærkt roste debutalbum i bagagen. Præsenteres i samarbejde med Jazzhouse og smash!bang!pow!        

Det amerikanske band Here Lies Man har høstet store roser for deres tunge og flossede musik, der giver et originalt bud på hvordan psykedelisk heavy metal og stoner rock kan forenes med afrobeat og jazz! Grundlægger Marcos Garcia (fra afrobeat-orkestret Antibalas) havde en vision om at skabe et band, der lød som hvis Black Sabbath spillede afrobeat. Han havde funderet over, at de repetitive guitarfigurer i meget afrikansk musik vakte mindelser om heavy metal-genrens riff-tunge sange og samlede derfor et hold af musikere for at vække denne vision til live.

Resultatet blev Here Lies Man – en hårdtslående, men også ekstremt fængende og groovy kvintet, der dyrker en fælles kærlighed til fuzzede riffs, psykedeliske orgler og en svampet bund af afrobeat- og jazzinspirerede trommer spillet af den forrygende Geoff Mann (søn af jazztrommeslager Herbie Mann).

Resultatet, som kan høres på deres roste og selvbetitlede debutalbum, der udkom i foråret, kan vække mindelser om svenske Goats blanding af krautrock, psychedelia og verdensmusik, men Here Lies Man står i højere grad i gæld til afrobeat, ligesom man kan spore en arv fra mere udknaldede 70’er-funk-kollektiver som Funkadelic. En hjemlig reference kunne være Debre Damo Dining Orchestra og deres hybrid af tung psych og ethiojazz. Here Lies Man er tungt, trippet og besættende – og uden tvivl et band, der kan sætte gang i en syret dansefest på Nørrebro.

Sagt om Here Lies Man:

“Like Funkadelic at their early 70s heavy zenith or the darker works of post-punk pioneers The Pop Group, songs like I Stand Alone and Letting Go are all squalling, liberated swagger and red-eyed priapic intensity: dancefloor fillers for the black of heart.”
– Team Rock

“A frenetic, infectious little surprise that ought to be in any riff and/or groove lovers summer playlists. It might be too odd a proposition for some psych rock fans, but those it entrances will be posting it high in their end of year lists come December without a doubt.”
– Echoes & Dust

Jazzhouse