Julie Maria

torsdag 18. maj

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 190 dkk inkl. gebyr // 2 for 275 dkk inkl. gebyr

Arrangør: PDH Music

Facebook event

En af landets mest roste sangskrivere og sangerinder griber ud efter guitaren igen efter tre års stilhed.

Det sidste den brede skare hørte til Julie Maria var da singlen ‘Beat’ bragede ud af radioen som “P3’s Uundgåelige” i starten af 2013. Det skulle blive stormen før stilhed. Efter år væk fra musikken, hvor helt nye aspekter af livet fik lov at fylde, brød Julie Maria stilheden.

Længslen efter at skrive nye sange havde vokset sig større end den gravide mave og større end tvivlen, der ellers altid havde været en livsledsager. Den dag styrtede hun, så hurtigt maven nu tillod det, over mod sit studie. Med alle sine ophobede, uforløste toner og ord – og helt uden tvivl. Den dag skrev hun nummeret ‘Sangene’ som nu er udgivet, og er forløber for et album, der forventes at udkomme til maj, hvor hun også giver koncert i Jazzhouse.

»‘Sangene’ er en hudløs ærlig fortælling. Om at vende tilbage til sig selv. Og til dem og det vi elsker. Om en verden fuld af musik, sange der venter på at blive skrevet og en himmel der er evig. ‘Sangene’ favner i al sin enkelhed alt, hvad pausen har handlet om, og sætter scenen for mit kommende album.« – Julie Maria.

Jazzhouse