Kjærgård/Cigna/Dall: ‘On Cole Porter’

tirsdag 23. maj

Dørene åbner: kl. 19:00

Koncerten starter: kl. 20:00

Pris: 100 dkk

Medarrangør: Unicorn Jazz

Facebook event

Unicorn Jazz præsenterer en vokaljazz-aften i Cole Porters tegn med den fantastiske sangerinde Malene Kjærgaard i front.

Malene Kjærgaard (vokal) Francesco Cigna (guitar) Tobias Dall Mikkelsen (bas)

Cole Porter (1891-1964) er en af amerikansk populærmusiks mest spændende og produktive komponister, og hans musik er tolket af hundredevis af sangere og musikere. Det er dog ikke så tit, at vi har lejlighed til at tilbringe en aften udelukkende i selskab med hans sange, men det sørger sangerinden Malene Kjærgaard i selskab med guitaristen Francesco Cigna og bassisten Tobias Dall Mikkelsen for denne aften på Jazzhouse.

Malene Kjærgaard er et af de nyeste skud på det frodige danske træ, hvor sangerinder vokser frem i ganske stort tal. Hun er uddannet sanger og sanglærer, både herhjemme samt i Italien og Holland, og har arbejdet sammen med en række af vore førende jazzfolk, heriblandt Kasper Villaume, Snorre Kirk og Mads Kjølby. Hun har foreløbigt udsendt to velmodtagede album, og hendes Cole Porter-projekt viser, hvor smukt hun falder ind i og forbinder sig med den store evergreentradition.

Vi kommer uden tvivl til at høre meget mere til Malene Kjærgaard, men foreløbig er vi glade for at kunne præsentere hende i Unicorn-regi.

Line-up

Malene Kjærgaard – vokal
Francesco Cigna – guitar
Tobias Dall Mikkelsen – bas

Jazzhouse