20/02

STORE SCENE

VinterjazzBB&C - TIM BERNE/JIM BLACK & NELS CLINE (US)

Køb billet

Torsdag kl. 20:00

Dørene åbner kl. 19.00 / Siddende koncert

170 dkk inkl. gebyr

Hardcore genrehybrid-avantgarde med lyriske strejf leveret af tre af genrens fremtrædende skikkelser.


Tim Berne (altsaxofon), Nels Cline (guitar/elektronik), Jim Black (trommer/perkussion/elektronik).

Eksplosiv avantgarde med frijazz, skronk, heavy metal, rock, eksperimenterende funk og snesevis af ikke kategoriserbare inspirationer. Det er ingredienserne i trioen BB&Cs finurlige rå cocktail, som dog indimellem bliver punkteret af delikat skønhed, og hvor der hældes til den helt frie improvisationsmusik. En trio som forstår kunsten at komme ud i krogene af musikken, uden at kæden hopper af.   

 

Trioen tæller tre travle herrer i forreste geled af den mest kreative del af avantgardescenen, og med indgående kendskab til hinanden. Altsaxofonisten og komponisten Tim Berne har i mange år hørt hjemme blandt den amerikanske avantgardejazz' betydeligste. Bernes spil er meget varierende vekslende mellem det ekspressive og lyriske. Kompositorisk arbejder han i reglen i lange forløb, hvor fri improvisation og stramt komponeret musik blandes med klare referencer til Julius Hemphill.

 

Guitaristen Nels Cline er den anden veteran i BB&C. Han lovprises for sin genreprovokerende stil, som befinder sig i grænselandet mellem jazz, rock, country og støjmusik. Den er i tilpasset form nået ud i bredere kredse via medlemskab af det populære, alternative rock/country band Wilco.

 

Jim Black har siden sin entre på New Yorker-scenen i 1990’erne etableret sig som en af de mest ombejlede yngre trommeslagere i avantgardejazz og eksperimenterende rock med en personlig virtuos stil, der suger på impulser fra nær og fjern.

 

Berne/Black & Cline har eksisteret i nogle år, og kender som sagt hinanden særdeles godt. De har spillet sammen på kryds og tværs i mange sammenhænge, hvilket naturligvis smitter af på det intuitive intense samspil de mønstrer i deres genrehybride BB&C trio. F.eks. går samarbejdet mellem Tim Berne og Nels Cline over 30 år tilbage, mens Jim Black var med i Bernes markante 1990’er gruppe Bloodcount.

 

Berne/Black & Cline har indtil nu begået en enkelt cd. Det anmelderroste livealbum ”The Veil” fra 2011 optaget på den hippe New Yorker avantgardeklub The Stone, og som bl.a. fik følgende ord med på vejen i The Guardian, Jazztimes & New York Times.  

 

”If there is a power trio fit to set the bar for a contemporary conjunction of free jazz, experimental funk, guitar improv and sound-painting noise, then this is it... All three players have spiky tendencies, but this set balances edgy abstraction with considerable melodic richness and even tender lyricism in its ambient episodes… Alt-rock, jazz and electronica fans will all jump at it”.

- John Fordham (The Guardian).

 

“The combination of the three…makes for an alchemical fusing of explosive out-jazz and apocalyptic rock punctuated by moments of delicate beauty”.

- Shaun Brady (Jazztimes).

 

“The alto saxophonist Tim Berne, the drummer Jim Black and the guitarist Nels Cline share a commitment to rough epiphany… This album is just under an hour of raw discovery, with nothing predetermined, and one amazing thing about it is the structural consensus that keeps arising: these are hair-trigger improvisers with an obsessive attunement to texture”.

 - Nate Chinen (New York Times).

 

Line-up

Tim Berne - altsaxofon

Nels Cline - guitar/elektronik

Jim Black - trommer/perkussion/elektronik