16/05

STORE SCENE

Kurt Elling (US)

Køb billet

Thursday kl. 20:00

få billetter

300 dkk + gebyr

En unik stemmepragt, poetisk nerve og et vidtfavnende musikalsk bevidsthed. Hos Kurt Elling får man det hele. Han er kåret som “Male Singer of the Year” af Jazz Journalists Association otte gange i træk og indtager Jazzhouses intime rammer ledsaget af et håndplukket band med bl.a. den Grammy-vindende bassist Clark Sommers.

Kom til en aften med amerikansk vokaljazz i absolut særklasse. Kurt Elling har med en lang række plader på de hæderkronede selskaber Blue Note og Concord høstet et utal af Grammyer og lovprisninger.

 

13 år i træk har han været udråbt til bedste mandlige jazzvokalist i DownBeat, ligesom Jazz Journalists Association otte gange i træk har kåret ham som "Male Singer of the Year". Med sin sublime baryton, der spænder over fire oktaver, har han både lagt stemme til eget materiale, spoken word-recitationer og improvisationer af navne som Wayne Shorter, Pat Metheney og Keith Jarred. Ligeledes har han vist sig som en fantastisk og personlig fortolker af både jazz standards, blues og guldrandet materiale fra populærmusikkens ungdom, som man ser det i hans seneste fordybelse i Brill Building-sangkataloget.

 

Ellings stemme er ikke blot imponerende i spændvidde, men også i nuancen. Han evner den helt tekstnære præstation med dyb poetisk nerve, men behersker også stemmen som et legende og vitalt instrument, som man ser det i hans store talent for improvisation og scatsang.

 

Med sig i Jazzhouse medbringer han et håndplukket og tight band, der giver det rette med- og modspil til Ellings legendariske sceneoptræden fuld af nærvær, charme og leg. Bandet tæller bl.a. den Grammy-vindende bassist Clark Sommers og den højt respekterede pianist Laurence Hobgood.

 

"En uforglemmelig oplevelse" skrev GAFFAs Ivan Rod om Ellings optræden på Copenhagen Jazz Festival i sommers. Det bliver det med garanti også, når Elling gæster Jazzhouse med sit funklende band og sit nye album 1619 Broadway – The Brill Building Project, som allerede har høstet massive anmelderroser for sit moderne og vedkommende livtag med et af de mest interessante kapitler i amerikansk populærmusiktradition.

 

“Since the mid-1990s, no singer in jazz has been as daring, dynamic or interesting as Kurt Elling. With his soaring vocal flights, his edgy lyrics and sense of being on a musical mission, he has come to embody the creative spirit in jazz.”

- The Washington Post

 

Line-up

Kurt Elling - vokal

Laurence Hobgood - piano

John McLean - guitar

Clark Sommers - bas

Kendrick Scott - trommer

 

 

In English

GRAMMY winner Kurt Elling is among the world’s foremost jazz vocalists. He has won every DownBeat Critics Poll for the last thirteen years and has been named “Male Singer of the Year” by the Jazz Journalists Association eight times in that same span. Every one of Elling’s ten albums has been nominated for a GRAMMY.

 

Elling’s latest recording, 1619 Broadway – The Brill Building Project, honors and celebrates the locale that the London Telegraph called “the most important generator of popular songs in the Western world.” Elling’s interpretations and signature arrangements of songs like “On Broadway,” “A House Is Not A Home” and “So Far Away” make this record a must-have for those in search of current great singing. Even for the ceaselessly inventive Elling, 1619 Broadway is another unexpected step, and one guaranteed to