Det bedste fra jazzen og det bedste fra lyrikken samles og bindes sammen af aftenens vært i JazzNpoetry på Copenhagen JazzHouse. Tidens stærkeste forfattere præsenteres her i med- og modspil med udsøgte jazzmusikere. Det traditionsrige samarbejde mellem poesi og jazzmusik bliver her udfordret og kan opleves live midt på gulvet, med alt hvad dette indebærer af mulig magi.

Et månedligt arrangement, der byder på cremen af lyrikkens verden, smeltet sammen med toppen af jazzens. Publikum bliver ledt gennem aftenen af beatpoet Claus Høxbroe, og byder på en unik sammensmeltning af ord og musik, direkte på scenen samt videocollage af 2d visuals.
Oplev bl.a. :
Benny Andersen
Han har udgivet digtsamlinger, noveller, romaner, essays og børnebøger, bl.a. bøgerne om Snøvsen. Har endvidere skrevet tv- og teaterdramatik. Modtog i 1985 Modersmål-Prisen. Hans første digtsamling Den musikalske ål udkom i 1960. Mest kendt er er nok Svantes viser fra 1972, som de fleste danskere har taget til sig. Hans Samlede digte 1960 - 1996 har slået alle rekorder for lyrik og er udkommet i over 130.000 eksemplarer.
Katinka My Jones
Født 1983, er digter og forfatter, færdiguddannet fra Forfatterskolen 2007. Hun har bidraget med tekster til forskellige tidsskrifter og til Forfatterskolens Afgangsantologi 2007. Hun har læst op ved talrige arrangementer. I 2007 debuterede hun i bogform med digtsamlingen Havet er sort, kysten er hvid og er netop nu aktuel med samlingen Sølv.
Lone Hørslev
Er født 1974, uddannet på Forfatterskolen, modtog Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat i 2006. Efter debuten med digtsamlingen TAK i 2001 har hun udsendt yderligere to digtsamlinger og to romaner, senest Fjerne galakser er kedelige. Er aktuel med Jeg ved ikke om den slags tanker er normale.
+ Stemmen fra Undergrunden
En af tidens nyere digtere.
Jazz med pianisten Caspar Hesselager og bassisten Kasper Tagel.
Hosted by Claus Høxbroe.
Video-akkompagnement af 2d visuals alias Lau Lindqvist og Kaare Svejstrup.
Denne koncert er gjort mulig gennem fondstilskud fra Oticon Fonden.
Se hvorfor DR2´s Smagsdommere d. 21. maj 2009 kaldte JazzN'Poetry i JazzHouse for en Perle.

JAZZHOUSE NATKLUB
Hver fredag og lørdag kl. 22.00
Hele sommeren
Niels Hemmingsens Gade 10
DK-1153 København K
ingen nyheder i denne liste