Indimellem støder man på musik fra “the new kids on the block”, som ganske simpelt er så åbenlyst interessant og i særklasse talentfuld, at den fortjener at blive eksponeret og oplevet af mindst hele verden. GreenHouse er JazzHouse' platform for disse uslebne talenter. I GreenHouse vil du kunne opleve JazzHouse' bud på favoritterne og få mulighed for at følge deres udvikling fra at være unge musikere til at blive modne kunstnere.

På JazzHouse' nye scene Herluf præsenterer Jazzhouse i samarbejde med 3.-års studerende fra Rytmisk Musikkonservatorium original og nyskabende samtidsmusik kurateret af de studerende.
Disse koncerter sker hver anden mandag, i ulige uger.
De 3 års studerende arrangerer på skift koncerterne, som er et vindue ind til vækstlaget i den rytmiske musik i København. Det musikalske indhold varierer fra gang til gang, men man er sikret en original oplevelse tilrettelagt specielt til denne aften og til denne scene der i høj grad rimer på David Lynch. Nøgleordene er afsøgende modig originalmusik skabt i et tværkunstnerisk mulighedsrum.
Om koncertens kuratorer
August Rosenbaum - pianist og komponist, studerer på RMC's Musiker-uddannelse
August modtog i 2004 Jakob Gades Legat som en af Danmarks mest talentfulde unge jazzpianister. Han er pladeaktuel i foråret 2010 med debut-albummet Beholder med Jakob Bro (gui), amerikanske Thomas Morgan (bas) og Dan Weiss (tr). August komponerer musik til film, senest til Zentropa-kortfilmen Sangen af Daniel Kragh Jakobsen. Han kan desuden opleves med bl.a. August Rosenbaum Trio og den succesfulde danske soul-duo Quadron.
www.myspace.com/augustrosenbaum
Mads Forsby
1/4 Asian Sensation, 1/13 Sort Stue, 1/10 Superhands, 1/7 M.A.S.K., 1/4 Äänikkö, 1/4 The Stiff Martins, 1/4 Girls in airports, 1/3 DanOtisMads,1/3 Brum from Denmark, 1/1 Hrmads og Ogginokki = Mads Forsby
Entré: 30 kr. / fri entré med studiekort.

JAZZHOUSE NATKLUB
Hver fredag og lørdag kl. 22.00
Hele sommeren
Niels Hemmingsens Gade 10
DK-1153 København K
ingen nyheder i denne liste